Voksenarrangementer

Den falske løjtnant: Historien om storstikkeren og forfatteren Svend Hazel

billede af Sven Hazel i uniform
I foredraget dykker tidligere politimand og forfatter Martin Qvist Magnussen ned i historien om hipomand og stikker Børge Willy Redsted Pedersen, som blev til forfatteren Sven Hazel.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet inkl. gebyr: 60 DKK
Bibliotek
Ikast Bibliotek
Adresse

Grønnegade 25
7430 Ikast
Danmark

I 1953 udkom ’De fordømtes legion’, en krigsknaldroman om skyttegravslivet i et strafferegiment, baseret på Hazels egne oplevelser som frivillig soldat i tysk tjeneste under Anden Verdenskrig. Gennem de næste ti år blev Hazel et af Danmarks berømteste forfatternavne. Hans romaner solgte millioner af eksemplarer og udkom på 25 sprog. 

Senere blev det hele blev afsløret som løgn.  I virkeligheden var Sven Hazel identisk med Børge Willy Redsted Pedersen, en hipomand og storstikker, som efter befrielsen havde siddet fængslet og var straffet for landsforræderi. Forfatterskabet blev herefter udråbt som et fupnummer og Hazels navn har siden været kaldt dansk litteraturs svar på Baron von Münchhausen. 

Men senere tager Hazel-affæren endnu en drejning.  En arkivkasse dukker op på Rigsarkivet i 2017 efter et tyveri omgærdet af stor mystik. Kassen indeholder en 734 sider lang krigsdagbog, skrevet af Børge Willy Redsted Pedersen, samt en omfattende straffesag mod samme. Hør den utrolige historie om Børge Willy, som tjente millioner under navnet Sven Hazel.