Dox Danmark: Mr. Nobody mod Putin

mand i lyserød  badekåbe med kamera i hænderne
Pasha er en ganske almindelig skolelærer i en lille russisk landsby. Han arbejder på den samme skole, som han gik på som barn, og han har dedikeret sig fuldstændigt til lærergerningen. Eleverne elsker ham for at være kreativ, spøgefuld, progressiv og ikke så stivsindet som hans kolleger. Men da Rusland invaderer Ukraine, mister Pasha styringen over skoleskemaet. Putin beordrer en ny retning for skolevæsenet.
Date
Tid
19:00 - 20:30
Pris
Billet inkl. gebyr: 50 DKK
Sted
Ikast Bio, Strøget 49, 7430 Ikast
Bibliotek
Ikast Bibliotek
I samarbejde med
Ikast Bio, Ikast Brande Kommune, Klovborg Kino.
Adresse

Grønnegade 25
7430 Ikast
Danmark

Med ét forvandles folkeskoler i hele Rusland til rekrutteringszoner. Statsideologi og militarisering kommer på pensum, og ud forsvinder den kritiske, selvstændige tænkning. Pasha kan ikke forlige sig med at arbejde i et propagandistisk system og går undercover på sin egen arbejdsplads. Under dække af sin egentlige rolle som skolens videofotograf illustrerer han hvordan propagandaen og krigen påvirker livet på skolen.

Resultatet er et uafrysteligt indblik i en statssanktioneret, patriotisk uddannelsespolitik. Men da Pasha fornemmer, at han er ved at blive afsløret og at hans liv måske er i fare, begynder han at planlægge sin flugt fra Rusland.