Voksenarrangementer

Kristen næste-kærlighed og tørre tæsk.

Billede af Henning_Frandsen
Hør Henning Frandsen fortælle om dansk børneforsorg fra Middelalderen og frem til at nye, bedre tider slog igennem i løbet af 1900-tallet.
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet inkl. gebyr: 50 DKK
Bibliotek
Ikast Bibliotek
I samarbejde med
Ældresagen Ikast
Adresse

Grønnegade 25
7430 Ikast
Danmark

Chr. 4 ville det godt med sit børnehus – børnene skulle have god og rigelig mad, opdrages til at blive gode kristne medborgere og lære et håndværk. Virkeligheden blev en ganske anden. Dødeligheden var på 50 pct og kun ganske få fik et job.
Peter Sabroe og andre indignerede folk rejste allerede fra slutningen af 1800-tallet sager om overgreb mod børn. Sager, som er blevet ved med at dukke op – på trods af utallige indgreb fra Folketing og myndigheder. Her kan nævnes Godhavnsrapporten fra 2011, som omtalte overgreb foretaget på 19 institutioner i løbet af 1945-1976. 
Foredraget dykker ned i ældre sager om Hebron og Flakkebjerg, og nyere som Hjortebjerg Skole og Skolehjemmet Himmelbjerggården. Og samtidig kommer det omkring de lovmæssige forsøg på forbedring i tidens løb; børneloven af 1905, socialreformen i 1933 og Bistandsloven fra 1976.