Ikast-Brande: Dox - Take the Money and Run.

bille af kunstner Jens Haaning fra filmen Take the Money and Run
Alle havde en mening om værket, men var der også en mening med galskaben? Det var det store spørgsmål, der stod og blafrede over hele verden, da den danske billedkunstner Jens Haaning i 2021 lavede sit værk ’Take the Money and Run’ på det aalborgensiske museum Kunsten. Oplæg ved Birgitte Damgaard fra bestyrelsen for Kunstpakhuset, Ikast
Date
Tid
18:30 - 20:30
Pris
Billet inkl. gebyr: 50 DKK
Sted
Ikast Bio, Strøget 49, 7430 Ikast
Bibliotek
Ikast Bibliotek
I samarbejde med
Ikast Bio, Ikast Brande Kommune, Klovborg Kino.
Adresse

Grønnegade 25
7430 Ikast
Danmark

Kunstneren havde lånt 550.000 kroner af museet, og meningen var, at han skulle indramme kontanterne i to store rammer for at illustrere årslønnen for henholdsvis en østriger og en dansker. I stedet navngav han værket ’Take the Money and Run’ og gjorde netop det: Tog pengene, løb med dem og nægtede at betale dem tilbage.

I filmen af samme navn følger man hvirvelvinden Jens Haaning i den kaotiske tid, der fulgte, hvor historien om værket rejste verden rundt, og museet truede ham med et civilt søgsmål. ’Take the Money and Run’ er en febrilsk og vanvittig rundtur i den tid, men den er også et nært indblik i livsvilkårene for en kompromisløs kunstner med et utroligt hoved og en dertilhørende elendig økonomi. Og så afslører den også, hvad Jens Haaning egentlig brugte pengene på.