Voksenarrangementer

Sneak Peak-reception på Stine Tarps bog "Skumring" / drop ind, hør mere og mød forfatteren

forside på bogen Skumring
En død advokat på en rasteplads ved Limfjorden, en død fange i Nr. Snedsted fængsel og et brutalt overfald på en gammel mand i Strøget i Ikast.
Tid
17:00 - 18:30
Bibliotek
Ikast Bibliotek
Adresse

Grønnegade 25
7430 Ikast
Danmark

Alt dette lyder som overskrifter i Herning Folkeblad, dog er det sager på betjent Thygesens skrivebord. Da han får en mindre butikstyverisag fra Herningcentret, møder han den unge Rikke Rønn Larsen, som vækker en mistanke hos ham, om at der foregår mere i det danske retssystem, som trænger det til at blive kigget efter i sømmene?” 
Forfatteren Stine H. Tarp er opvokset i den vestjyske by, Vinderup og bor nu i Ikast. Stine blev udlært ved Retten i Holstebro i 2001. Hun har altid haft en stor interesse for den lovmæssige jungle i samfundet, men valgte at gå på opdagelse i kommunikationens verden. For 4 år siden vendte hun tilbage som advokatsekretær og arbejder nu til dagligt med straffesager, forældreansvarssager og testamenter. 
Stine fortæller selv om sin bog; ”Med min lune vestjyske stil vil jeg gerne give læserne et indblik i nogle af de skjulte sider af det danske retssystem, som de færreste – forhåbentlig - kommer i berøring med. Nogle gange kan der være en tendens til at glemme, hvilke mysterier der gemmer sig i en helt almindelig hverdag. Det er nogle af de historier, jeg gerne vil fortælle."
Stine bringer læseren ind bag den juridiske mur af regler, sagsbehandling og paragrafrytteri i sin debutkrimi, Skumring, hvor læseren møder nogle af dem, der til dagligt arbejder med retsmaskineriet, og oplever deres møde med dem, der bevæger sig på kanten af loven. Bogen er historier om midt- og vestjydernes møde med ordensmagten fortalt i en hyggelig krimi, krydret med lidt lun jysk humor.

billede af Stine H. Taro