Opret bruger

Du skal være oprettet som bruger for at kunne reservere, låne og anvende alle vores digitale tilbud. Du skal have dit MitID klar for at kunne gennemføre oprettelsen.

Alle med bopæl i Danmark kan benytte Ikast-Brande Bibliotek og låne bøger, musik, film mm. Dit sundhedskort er dit lånerkort.

Du skal være oprettet som låner på Ikast-Brande Bibliotek. For at blive oprettet skal du møde personligt op på enten Ikast Bibliotek, Brande Bibliotek eller Nørre Snede Bibliotek i den betjente åbningstid. Til oprettelsen skal vi bruge dit gule sundhedskort som legitimation. Det kan både være det fysiske kort eller på sundhedskort-app’en.

Alternativt kan du oprette dig med MitID på vores hjemmeside, læs mere herunder.

Lånerkort og oprettelse af børn og unge

Alle under 18 år, som ønsker at være oprettet som låner, skal have tilknyttet en værge eller økonomisk ansvarlig på deres låneroprettelse. For at børn og unge kan blive oprettet, skal der udfyldes en blanket, som enten udleveres på biblioteket eller kan udskrives og udfyldes hjemmefra. 

Er barnet under 15, får man et børnelånerkort, som bruges i stedet for sundhedskortet. Sundhedskortet skal stadig medbringes til oprettelsen, også på den voksne, der skal stå som økonomisk ansvarlig.

Unge fra 15 år bruger sundhedskortet som lånerkort.


MitID

Der er kun lånere over 18 år, som kan oprette sig med MitID

Klik på "Log ind" i øverste højre hjørne af vores hjemmeside. Herefter klikker du på knappen "Ny bruger", der ligger ved siden af ”Log ind”-knappen. 
Klik på knappen "Opret dig som bruger", som ligger nederst på siden. Log ind med MitID.

 

Pinkode 

Du får en PIN-kode tilknyttet dit lånerkort, så du kan bruge selvbetjeningen og bibliotekets online tilbud.
Pinkoden er en 4-cifret kode, som du selv vælger.
Du kan altid ændre din pinkode under ”Min konto” – ”Brugerprofil”.
Du skal være logget ind for at kunne tilgå ”Min konto”. Har du glemt din pinkode, kan du logge ind med MitID.

Ændrer du telefonnummer eller mailadresse, er det vigtigt, at biblioteket får besked om det.
Du kan selv rette dit telefonnummer og din mailadresse under menupunktet ”Min konto”, når du er logget ind.

Husk at gemme din kvittering, når du låner og afleverer. Du kan vælge at få kvitteringer sendt til e-mail. Hvis lånetiden overskrides, skal der betales gebyr.

Har du lånt på biblioteket (fysisk eller digitalt) indenfor de sidste to år, er du allerede bruger og skal ikke melde dig ind igen.

Bruger du ikke biblioteket i to år, fysisk eller digitalt, bliver dine oplysninger automatisk slettet.

Lav en profil for:

Opret dig som bruger

Opret dig som bruger

For at kunne oprette dig som bruger, skal du være fyldt 18 år. Du skal desuden have læst og accepteret vores reglement og takster og være informeret om, hvordan vi behandler dine personoplysninger. 

Opret dig som bruger